Du skal logge ind for at skrive en note

Først omkring 1900-tallets begyndelse blev ordet "biokemi" til et begreb i den naturvidenskabelige verden. I biokemien forsøger vi at forklare biologiske fænomener på et molekylært niveau. Vi anvender altså kemiske betragtninger i forbindelse med cellernes funktion (bio = liv). Mange ved, at ilt er vigtig for vores overlevelse og har noget med energi at gøre. Men de færreste ved, hvilken betydning ilten egentlig har i kroppen. Det kan biokemien forklare.

Alle livsytringer som formering, vækst, adfærd, bevægelse m.m. er resultater af biokemiske processer. Men er livet bare en utal af kemiske reaktioner? Mange vil hævde det. Men der er dele af vore livsprocesser, der endnu ikke kan forklares blot ud fra kemiske reaktioner. Det gælder fx tanker og følelser.

De biokemiske processer beskriver bl.a., hvordan forskellige stoffer bliver opbygget (anabolisme) og hvordan de nedbrydes (catabolisme). Samlet set kaldes opbyggende og nedbrydende processer for cellernes stofskifte. En central aktør i stofskiftet er det særlige energirige molekyle ATP. Karakteristisk for biokemiske processer er, at de bliver katalyseret af enzymer.

De vigtigste stofgrupper, man forbinder med biokemi, er kulhydrater, protein, fedt og nukleinsyrer (DNA og RNA). Hvor de første tre grupper kan relateres til energistofskiftet har den sidste gruppe, nukleinsyrer, sit eget fagområde tæt beslægtet med biokemien, molekylærbiologi.

Du skal logge ind for at skrive en note
Den molekylære struktur af enzymet sucrase-isomaltase.
Colourbox.com
Den molekylære struktur af enzymet sucrase-isomaltase.
Colourbox.com
Du skal logge ind for at skrive en note